Naturbaseret Kvindecirkel

Vær med til at skabe et kvindefællesskab
Hvad sker der når kvinder samles i naturens rum? Måske husker vi os selv lidt mere, mærker os selv lidt dybere. Gennem naturterapeutiske øvelser mærker vi os ind i hvad der er levende i os lige nu og hvordan årshjulets gang, jorden og månens cyklus spiller sammen med vores krop og sind.

På denne workshop inviteres du til at lande i dig selv. Gennem bevægelse, lyd, stilhed og trommens rytme forbinder vi os fra vores center og ud. Der vil være tid til stille refleksion i naturen samt små delinger i cirklen. Her deler vi fra et autentisk og ærligt sted – uden afbrydelser, råd eller vurderinger. Hver kvinde får plads til at tale – eller være stille – præcis som hun er.
Jeg glæder mig til at velkomme dig i cirklen

Hvornår: 
Vi mødes ved det store træ foran hovedbygning og går samlet til et sted i naturen tæt ved festivalpladsen.

Medbring: Noget at sidde på, vand og hvad du ellers har brug for, for at have det komfortabelt.


Om mig

Min store interesse for naturens kraft, årshjulet, cirkler og ceremonier begyndte for snart 20 år siden. I livet som kvinde og mor øver jeg mig i at være med det vilde spektrum af følelser og sansninger, som vi bevæger os igennem. Jeg arbejder med at skabe ægte og levende rum, hvor netop det får plads. Læs mere om mit arbejde her: www.aiyanamaria.com