Camping

Campingområderne

Du kan trygt overnatte på festivalen – der er gode faciliteter og plads til alle.

Byggefestivalen har tre campingområder: to til telte (Natravn-camp & Familie-camp) og ét til overnatning i bil eller campingvogn (Van-camp).

Teltområderne ligger tæt for Byggeland og Hyggeland og kan benyttes gratis for deltagere med billet. 


Regler for placering af telt

Af hensyn til brandsikkerheden skal der være afstand mellem teltene. Teltpladsen er opdelt i felter på 9 x 9 meter (se længere nede).


Bade- og toiletfaciliteter

Badevogne med varmt vand er placeret centralt ved Løkkegård.

Toiletvogne findes både på campingområdet og ved Løkkegård.

Der er adgang til drikkevand ved Løkkegård.


Affald på campingområdet

Vi arbejder aktivt for at minimere affald på Byggefestivalen.

Der er derfor ikke skraldespande på campingområdet. I stedet samler du selv dit affald og tager det med til “Vores miniature genbrugsplads”, hvor det sorteres i de forskellige fraktioner.

Vi opfordrer alle til at være bevidste om deres affald og hjælpe med at holde området rent og rart for alle.


Brug af ild og gas

Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at bruge åben ild, herunder gasblus (Trangia), bål, fakler, stearinlys mv.


Kæledyr

Du er velkommen til at medbringe kæledyr (hund og/eller kat), så længe det føres i snor på festivalpladsen.

Giver kæledyret anledning til klager, skal festivalens henstillinger følges.

Nedenfor ses overbliks kort over camping området "Natravn-camp"