Fri dans er en time, hvor vi ikke taler, kun danser – men præcis som vi har lyst til. Vi danser på græsset og starter ud til blid musik, hvor du lærer forskellige somatiske øvelser, der blidt vækker kroppen i gang. Langsomt bevæger vi os i takt med at musikken intensiveres mere i gang, hvor jeg guider os igennem en masse upbeat musik, så vi får grint af os selv og sved på panden.
Al bevægelse jeg foreslår, er en invitation eller til inspiration.
Det handler om at få bevæget det der er fastlåst i dig på den måde, som føles bedst for dig.
I slutningen lander vi igen stille og roligt, muligvis liggende på græsset hvis det føles rigtigt. Tag evt. et tæppe med at ligge på.
Timen er for alle, som har lyst til at bevæge sig. Du behøves ikke at have gået til noget som helst dans før 🙂
