Hvordan kan Byggefestivalen udvikle sig bæredygtigt uden at miste sin særlige kultur og fællesskabsånd? I denne workshop inviteres festivaldeltagere med ind i en fælles og legende proces, hvor vi gennem LEAP – The Business Model Game undersøger festivalens fremtidige muligheder, værdier og potentialer.
Workshoppen tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser, ønsker og idéer til Byggefestivalens fremtid. Gennem dialog, refleksion og spilbaserede øvelser arbejder vi med spørgsmål om fællesskab, engagement, deltagelse, værdi og bæredygtig udvikling. Sammen undersøger vi, hvad festivalen allerede gør særligt godt, hvilke behov og drømme der findes blandt deltagerne, og hvordan nye idéer kan omsættes til konkrete retninger for festivalens videre udvikling.
LEAP – The Business Model Game er et internationalt værktøj til innovation og udvikling af forretningsmodeller, som i dag bruges i mere end 40 lande af uddannelser, startups, organisationer og virksomheder. Spillet bygger på Business Model Canvas og kombinerer strategi, kreativitet og samskabelse i et format, hvor alle kan deltage – uanset erfaring med forretningsudvikling. Gennem spilbaseret læring skaber LEAP et åbent rum for idéudvikling, samarbejde og nye perspektiver på, hvordan vi sammen kan forme fremtidens fællesskaber og initiativer.
Workshopen afholdes af Thomas Simon, som er opfinderen af spillet LEAP – The Business Model Canvas Game.
