Tinyhouse, bæredygtigt byggeri og off-grid løsninger

11.00-12.30 | Foredrag med Jonas Høj Hagen fra småBYG om at bygge mindre, naturligere og mere selvforsynende

De billigste kvadratmeter er dem, du ikke bygger. I dette foredrag deler Jonas Høj Hagen fra småBYG sine erfaringer med tiny houses, bæredygtigt byggeri og off-grid løsninger — og giver inspiration til, hvordan vi kan bygge mindre, bedre og med større hensyn til både natur, klima og privatøkonomi.

Jonas er medstifter af Grobund og Højskolen Grobund og har siden 2018 rådgivet på mere end 60 byggeprojekter. Med udgangspunkt i naturlige byggematerialer, diffusionsåbne konstruktioner og selvforsynende løsninger viser han, hvordan fremtidens boliger kan se ud, når vi tør tænke anderledes om plads, komfort, gæld og grøn omstilling.

Foredraget varer 1,5 time, hvor den sidste halve time er afsat til spørgsmål.