Skovbad

Skovbad i de grønne områder omkring festivalen

Skovbadning er en form for naturbaseret sundhedsfremme, der bygger på næsten 50 års forskning fra 
hele verden. Formålet er bl.a. at skabe balance i sit nervesystem, at opnå eller øge ens naturforbundethed 
og at udvikle redskaber, der kan hjælpe med at regulere krop og sind. 
Et skovbad indebærer et roligt ophold og stille bevægelse i naturens “rum”, hvor man via sine sanser 
”bader” i naturens atmosfære og nyder godt af de veldokumenterede positive effekter på krop og psyke. 
Skovbadning er hovedsageligt en nonverbal oplevelse, hvor deltagerne guides af en uddannet 
skovbadsguide til – sammen, men hver for sig – at sanse, føle og erfare naturen. 
Jeres guide på festivalen hedder Mikkel, er uddannet filosof og arbejder til dagligt som Nordisk 
Skovbadsguide™, økoterapeut, kulturformidler og naturvejleder. 
Det Nordiske Skovbad™, der er udviklet af Thuri Kledal fra Naturrefugium, kombinerer elementer fra 
det japanske Shinrin-Yoku, fra amerikansk Forest Therapy, fra natur-/økoterapi og fra mindfulness, – 
alt sammen særligt tilpasset de nordiske landes biologiske, geografiske og kulturelle forhold. 

Mødested: Check-in 

Hvor: de grønne arealer omkring festivalpladsen 

Tidsrum: 2-3 timer pr tur. 

Vejleder: Mikkel Vedel