Tapsamling workshop

Tidspunkt: løbende under festivalen - Find ham ved værktøjs biblioteket.  


Vi elsker at ære det gamle håndværk på Byggefestivalen. Derfor vil du løbende under festivalen kunne lære hvordan man laver tapsamlinger sammen med Lars Ravn-Jonsen. Lars har tidligere arbejdet som tømrer på et skibsværft og har masser af træ-erfaring. Tapsamlinger er den 'gammeldags' måde at lave samlinger, som udelukkende holdes sammen af en trænagle og en trætap, der skæres ud i tømmeret. Denne metode er ideel til at lave tømrerbukke eller andre samlinger, hvor man ikke ønsker at bruge søm eller skruer.